PGU

I det andet spor, produktionsgrunduddannelse arbejder eleven med forskellige produktioner og håndværk. Produktionsgrunduddannelsen gennemføres indenfor et fagligt tema og på et værksted med reel produktion.

Eleven i PGU skal følge undervisningen på et værksted samt modtage dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære). Der vil endvidere være mulighed for undervisning i valgfag.

Det faglige tema afsluttes med en prøve på FGU 3-niveau, når eleven af underviseren vurderes at have nået dette niveau. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Ved afslutning af forløbet i et fagligt tema før den afsluttende prøve, giver underviseren en standpunktsbedømmelse på FGU 1-, FGU 2- eller FGU 3-niveau, som bedømmes bestået/ikke bestået.

Eleven går endvidere til afsluttende praksisrelateret prøve i de almene fag på de niveauer, som fagene udbydes på, hvilket kan være G-, E- eller D-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Eksempel på elevforløb på produktionsgrunduddannelse
Eksempel på et elevforløb på produktionsgrunduddannelse