Mediegrafisk
Du får et kendskab til hvilke jobmuligheder der er indenfor branchen. Kommunikation og medier arbejder med både iMac og PC. Du kommer til at arbejde med grafiske programmer, så du bliver mere kreativ og får bedre læse- og skrivefærdigheder.
Vi laver grafiske opgaver til kunder, som skal bruge produkterne bagefter. Vi laver en avis hver 2. måned, hvor du også kommer til at deltage i produktionen. Vi går meget op i kvalitet og at det skal se pænt ud.
Du får kendskab til videooptagelser og redigering af videoer af egenproduktion, eller for skolen.
Du lærer kunsten at trykke t-shirts til vores kunder, de andre elever på skolen eller til din familie. Oven i hatten må du gerne trykke din egen t-shirt. Lyder det spændende, er du velkommen på kommunikation og medier.
Vi har både undervisning i dansk og matematik på holdet, og du kan vælge et valgfag – engelsk eller naturfag.
Vi bevæger os dagligt i ca. 1 time.