Juniormesterlære for 8. og 9. klasse på Den Forberedende Grunduddannelse i Sønderborg

Rammer
Som juniormesterlæreelev på Den Forberedende Grunduddannelse arbejder man praktisk på værkstederne tirsdag og torsdag, og man går i skole på Nørreskov skolen mandag, onsdag og fredag.
Eleverne vil komme til at arbejde med fagene Byg, Bolig, Anlæg samt med Mad & Ernæring.
Alt efter, hvor stor søgningen er, vil eleverne også komme til at arbejde med Industri (metal) samt Handel & Kundeservice. Holdstørrelse vil være op til 15 elever.
Adressen er Solglimt 4, 6400 Sønderborg
Mødetiden hos os er kl. 8.15-14.00

Sådan arbejder vi
Juniormesterlæreelever på Den forberedende Grunduddannelse arbejder praksisnært og anvendelsesorienteret i et autentisk miljø. Vores mål er, at eleverne skal møde forskellige brancher og finde interesse for videre erhvervsuddannelse.
Vi arbejder med mange forskellige produkter samt salg af vare og tjenesteydelser ud af huset.
For at eleverne kan stifte bekendtskab med flere brancher, vil vi etableret virksomhedsbesøg i lokalområdet, og der vil blive mulighed for kortere erhvervstræningsforløb (praktikker).
Den forberedende Grunduddannelse arbejder tæt sammen med Nørreskov Skolen for at sikre en rød tråd i forløbet. Juniormesterlære-eleverne vil opleve, at der er sammenhæng mellem det praktiske undervisningsforløb hos os og undervisningen på Nørreskov Skolen.

Trivsel og tryghed
Rammerne hos os er trygge, og vi vægter trivsel meget højt. 
Eleverne vil møde en lille gruppe af faglærere med erhvervsfaglig erfaring og undervisningserfaring. Derudover er der en vejleder fra skolen tilknyttet hver af eleverne. 
Juniormesterelever vil være på holdet for sig selv, og de vil arbejde i et trygt praksisfællesskab. 
Ca. hver 6. uge vil der være samtaler, hvor kontaktlærer/vejleder taler med hver elev. Fokus ved samtalerne vil være det praksisfaglige og trivsel.
Den forberedende Grunduddannelse holder et velkomstarrangement for de elever og forældre, der har valgt at forløbet skal foregå her. Derudover er alle velkomne til at kontakte os mhp. at få svar påspørgsmål eller at lave aftale om rundvisning.

Du kan kontakte:
Dorthe Sahlmann, vejleder
telefon 5089 5297 
mail: dosa@fgusyd.dk

Eller 

Annette From, skoleleder
telefon 2423 2558
mail: anfr@fgusyd.dk